Hvorfor:
Selftape bliver mere og mere brugt af flere grunde.
Instruktøren er ikke i landet.
Instruktøren har ikke tid eller vil gerne starte ud med at se et bud på rollen inden der kaldes ind til en eventuel casting.
Rollen er af en størrelse hvor produktionen har vurderet at en selftape er fint.
Det er måske en caster fra udlandet, som har kontaktet dig, da casteren ikke har penge til at hyre en caster i Danmark.
Corona
Det er kommet for at blive så vi kan lige så godt vænne os til det og tage det til os.
Hvordan laver jeg en god selftape.
(Noget er indlysende, men vi skriver det for en god ordens skyld)
Teksten:
Sørg for at kunne teksten så godt som muligt, er der noget du ikke forstår, så spørg casteren.
Hvis det er på udenlandsk, så skal du checke op på med hvilken dialekt/accent de tænker at du udfører castingen på.
Tit er det helt fint med sin egen f.eks dansk - engelske dialekt, da du sikkert castes i rollen som en udlænding. Er dette ikke tilfældet, så spørg casteren om hvilken type engelsk det skal være.
Hvor:
Find et rum, hvor der er stille og ikke for mange forstyrrende ting og sager m.m. du har tænkt dig at bruge disse.
En neutral baggrund og ikke op mod et vindue, da dette laver modlys og du bliver mørk.
Du kan derimod bruge lyset fra et vindue til at oplyse dig, så du sidder altså modsat dette, med dit ansigt drejet mod vinduet.
Hvordan:
Beskær dit billede som han taler om i klippet her
Det er rigtig fint med 2 eller 3 takes og på den måde kan du lave et take i halvtotal samt nær og lave forskellige bud på scenen
Lav gerne en kort præsentation, hvor du til sidst bevæger dig væk fra kameraet, så man kan se dig i fuld figur ved siden af en stol så fornemmer man din højde og drøjde.
Få altid en til at spille scenen sammen med dig. Hvis det ikke er muligt er det en god ide at have en ven på højtaler som man så kan høre de andre replikker. Det er bedre end at du spiller den alene.
Hvis du ikke kan få hjælp, så kan du evt. indtale modreplikkerne på din telefon eller på computeren i den integrerede diktafon. Kan du ikke finde ud af dette, så hold en pause mellem dine replikker, så vi forstår at nu er det den anden som siger noget. (husk reaktioner på dette)
Når du optager så skal du filme sådan her (også når du filmer i fuld figur.)
Når du har valgt de takes du vil sende afsted så kald dem dit navn / rollen og nr.
Camilla Jensen / SOLVEJ / 1
Camilla Jensen / SOLVEJ / 2
Send dem til os via wetransfer.com du kan godt sende flere filer og dokumenter på en gang
Og ellers kan du nørde det mere her på manuel Puro ́s fine hjemmeside. Han siger godt nok kun 1 take - det synes vi ikke :-)
GOD FORNØJELSE MED ARBEJDET